Kære Skovgæst,

Vi er rigtig glade for alle de positive glade gæster vi har i skoven, og langt de fleste behandler både os og vores ejendom med respekt. Nedenfor finder du uddybende information om færdsel, adgang og overvågning i denne privatejede skov. Formålet er at sikre tryghed, forebygge misforståelser og skabe klare rammer for både besøgende, skovdrift, jagt og natur. 

 

1. Kontaktperson 

Skovejeren
Thomas Schmidt

Elevvej 97,
8200 Aarhus N

E-mail: ts@sinno.dk
Telefon: +45 22 59 29 29

Du er meget velkommen til at kontakte ejeren, hvis du ønsker at anvende skoven, på en måde der kræver tilladelse.

 

2. Dataansvarlig

Kameraejeren
Thomas Schmidt
Kontakt: ts@sinno.dk

 

3. Formål med overvågningen

Formålet med video- og lydoptagelsen er:

  • Undersøgelse af vildtbestanden. Forebyggelse og opklaring af hærværk, tyveri og ulovlig færdsel
  • Sikring af ejendom, drift og personers sikkerhed

  • Dokumentation i forbindelse med eventuelle lovovertrædelser

Overvågningen anvendes udelukkende til jagt og sikkerhedsformål og ikke til almindelig personovervågning.

 

4. Retsgrundlag

Behandlingen sker efter databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse)

 

5. Hvilke oplysninger behandles

Der behandles:

  • Billedoptagelser af personer

  • Lydoptagelser fra de overvågede områder

Optagelser kan indeholde stemmer, samtaler og anden lyd i forbindelse med færdsel i området.

 

6. Opbevaringsperiode

Optagelser opbevares som udgangspunkt i op til 30 dage og slettes herefter automatisk, medmindre materialet indgår i en konkret sag om hærværk, tyveri eller anden lovovertrædelse.

 

7. Videregivelse af oplysninger

Optagelser videregives kun:

  • Til politiet i forbindelse med konkret efterforskning

  • Når det følger af gældende lovgivning

Materialet videregives aldrig til kommercielle formål.

 

8. Dine rettigheder

  • Du har efter databeskyttelsesreglerne ret til:
  • At få indsigt i optagelser hvor du selv optræder

  • At få urigtige oplysninger rettet

  • I særlige tilfælde at få oplysninger slettet

  • At gøre indsigelse mod behandlingen

Henvendelse rettes til dataansvarlig via kontaktoplysningerne ovenfor.

 

9. Klage

Du kan klage til Datatilsynet:
www.datatilsynet.dk

 

10. Udvidet juridisk afklaring af de mest diskuterede regler

Dette afsnit uddyber de regler, som oftest giver anledning til uenighed. Afsnittet bygger direkte på gældende dansk lovgivning og officiel forvaltningspraksis.

 


10.1 Hvorfor må man kun færdes på ANLAGTE veje og stier – og ikke alle stier?

Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven § 23, stk. 1:

“I privatejede skove må offentlighedens færdsel til fods og på cykel kun finde sted ad veje og stier i tiden fra kl. 6 til solnedgang.”

Loven giver ikke adgang til fri færdsel i terrænet, men begrænser retten til:

  • veje

  • stier

Begreberne “veje og stier” forstås i juridisk praksis som:

Etablerede, menneskeskabte færdselsarealer, ikke selvopståede trampespor.

Dette understøttes i Miljøstyrelsens administrative vejledninger, hvor det præciseres, at:

  • Offentligheden ikke har ret til at færdes uden for etablerede færdselsarealer

  • Trampestier og vildtspor er ikke omfattet af adgangsretten

Retlig konsekvens

Det betyder juridisk:

✅ Offentligheden må kun benytte:

  • Anlagte grusveje

  • Anlagte grusstier

❌ Offentligheden har ingen ret til at benytte:

  • Trampestier

  • Dyreveksler

  • Maskinspor

  • Uofficielle stier skabt af færdsel

Skovejeren har derfor fuld hjemmel til at forbyde al færdsel uden for de anlagte stier og veje.

 


10.2 Ridning – hvorfor er det ikke tilladt, heller ikke når man trækker hesten?

Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven § 23 nævner udelukkende:

  • færdsel til fods

  • færdsel på cykel

Ridning er bevidst udeladt af bestemmelsen.

Det betyder juridisk:

Ridning er ikke en del af den almindelige adgangsret i private skove.

Al ridning i privat skov kræver derfor:

  • Udtrykkelig ejerens samtykke

Uden samtykke er ridning:

En ulovlig krænkelse af ejendomsretten

Dette gælder også hvis man trækker hesten, fordi:

  • Der fortsat er tale om anvendelse af hest på færdselsarealet

  • Underlaget belastes mekanisk

  • Der efterlades ekskrementer

  • Der opstår sikkerhedsmæssig risiko for andre brugere


Hestelort og forurening af stier – særskilt lovhjemmel

Efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 og § 28 (forureningsbestemmelser):

  • Det er forbudt at tilføre affald eller forurenende stoffer til jord og færdselsarealer

  • Ekskrementer fra dyr anses som biologisk forurening

Derudover følger det af almindelige kommunale politivedtægter, at:

  • Man ikke må efterlade forurenende affald på færdselsarealer, herunder hestelort

Derfor har skovejeren fuld juridisk ret til:

  • At forbyde ridning

  • At forbyde føring af hest på stier

  • At kræve, at der ikke efterlades ekskrementer på færdselsarealer


10.3 Videoovervågning – hvorfor er det lovligt?

Relevant lovgivning

Video- og lydoptagelse reguleres af:

  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR)

  • Databeskyttelsesloven

  • Tv-overvågningsloven

Retsgrundlag

GDPR artikel 6, stk. 1, litra f:

Behandling er lovlig, hvis den er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, som vejer tungere end hensynet til den registrerede.

Den legitime interesse her er:

  • Forebyggelse af kriminalitet

  • Beskyttelse af ejendom

  • Dokumentation af ulovlig færdsel

  • Sikkerhed for personer og drift

Forudsætninger for lovlighed

Overvågning er lovlig når:

  • Den sker til sikkerhedsformål

  • Der er tydelig skiltning

  • Overvågningen er proportionel

  • Optagelser ikke opbevares længere end nødvendigt

  • Der er databeskyttelsesretlig transparens via QR-oplysninger

Disse betingelser er opfyldt i denne skov.



10.4 Sankning – hvorfor er det lovligt at forbyde i privat skov?

Vigtig juridisk misforståelse

Mange tror fejlagtigt, at:

“Man må sanke alt, hvad man kan nå fra stier og veje.”

Dette gælder kun i begrænset omfang i offentlige skove – ikke i private skove.

 

Naturbeskyttelsesloven § 23 giver kun adgangsret, ikke brugsret.

Der eksisterer ingen bestemmelse i loven, som giver offentligheden ret til at:

  • Plukke bær

  • Plukke svampe

  • Fjerne grene

  • Fjerne mos

  • Fjerne planter

I privat skov gælder derfor:

Alt biologisk materiale tilhører ejeren.

Uden ejerens samtykke udgør sankning ekrænkelse af ejendomsretten. Ejendomsretten er grundlovsbeskyttet.

Grundlovens § 73, stk. 1:

“Ejendomsretten er ukrænkelig.”

At tage noget i privat skov uden tilladelse er derfor:

  • En krænkelse af ejendomsretten

  • Selv om værdien er lille

  • Selv om det “bare er naturmateriale”

Offentligheden har ingen brugsret til private skovarealer – kun en begrænset færdselsret.

Straffeloven § 276 (tyveri):

“For tyveri straffes den, som uberettiget borttager en andens rørlige ejendom med forsæt til vinding.”

Biologisk materiale (bær, svampe, grene mv.) er juridisk:

  • “Rørlig ejendom”

  • Ejet af grundejeren

Hvis man uberettiget tager det med sig, opfylder handlingen i sin grundform:

  • Betingelserne for uberettiget tilegnelse

  • Og i mange tilfælde tyveri, uanset værdien

Der findes retspraksis for, at også små naturgenstande kan være omfattet.

Værdien er uden betydning for selve retsbruddet.

Skovejeren har derfor fuld juridisk hjemmel til:

  • At forbyde al sankning

  • At håndhæve sankningsforbud via skiltning

Hvorfor gælder sankning så i offentlige skove?

Det er her, mange bliver forvirrede. 

I stats- og kommunale skove har ejeren (det offentlige) valgt at give tilladelse til begrænset sankning gennem administrative regler.

Det er en frivillig ejers tilladelse – ikke en borgerret.

Den gælder:

  • Kun i offentlige skove

  • Ikke i private skove

  • Og kun inden for meget snævre rammer

Når en privat ejer ikke giver tilladelse, gælder den almindelige ejendomsret fuldt ud.