Vi er rigtig glade for alle de positive glade gæster vi har i skoven, og langt de fleste behandler både os og vores ejendom med respekt. Nedenfor finder du uddybende information om færdsel, adgang og overvågning i denne privatejede skov. Formålet er at sikre tryghed, forebygge misforståelser og skabe klare rammer for både besøgende, skovdrift, jagt og natur.
1. Kontaktperson
Skovejeren
Thomas Schmidt
Elevvej 97,
8200 Aarhus N
E-mail: ts@sinno.dk
Telefon: +45 22 59 29 29
Du er meget velkommen til at kontakte ejeren, hvis du ønsker at anvende skoven, på en måde der kræver tilladelse.
2. Dataansvarlig
Kameraejeren
Thomas Schmidt
Kontakt: ts@sinno.dk
3. Formål med overvågningen
Formålet med video- og lydoptagelsen er:
- Undersøgelse af vildtbestanden. Forebyggelse og opklaring af hærværk, tyveri og ulovlig færdsel
-
Sikring af ejendom, drift og personers sikkerhed
-
Dokumentation i forbindelse med eventuelle lovovertrædelser
Overvågningen anvendes udelukkende til jagt og sikkerhedsformål og ikke til almindelig personovervågning.
4. Retsgrundlag
Behandlingen sker efter databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse)
5. Hvilke oplysninger behandles
Der behandles:
-
Billedoptagelser af personer
-
Lydoptagelser fra de overvågede områder
Optagelser kan indeholde stemmer, samtaler og anden lyd i forbindelse med færdsel i området.
6. Opbevaringsperiode
Optagelser opbevares som udgangspunkt i op til 30 dage og slettes herefter automatisk, medmindre materialet indgår i en konkret sag om hærværk, tyveri eller anden lovovertrædelse.
7. Videregivelse af oplysninger
Optagelser videregives kun:
-
Til politiet i forbindelse med konkret efterforskning
-
Når det følger af gældende lovgivning
Materialet videregives aldrig til kommercielle formål.
8. Dine rettigheder
- Du har efter databeskyttelsesreglerne ret til:
-
At få indsigt i optagelser hvor du selv optræder
-
At få urigtige oplysninger rettet
-
I særlige tilfælde at få oplysninger slettet
-
At gøre indsigelse mod behandlingen
Henvendelse rettes til dataansvarlig via kontaktoplysningerne ovenfor.
9. Klage
Du kan klage til Datatilsynet:
www.datatilsynet.dk
10. Udvidet juridisk afklaring af de mest diskuterede regler
Dette afsnit uddyber de regler, som oftest giver anledning til uenighed. Afsnittet bygger direkte på gældende dansk lovgivning og officiel forvaltningspraksis.
10.1 Hvorfor må man kun færdes på ANLAGTE veje og stier – og ikke alle stier?
Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven § 23, stk. 1:
“I privatejede skove må offentlighedens færdsel til fods og på cykel kun finde sted ad veje og stier i tiden fra kl. 6 til solnedgang.”
Loven giver ikke adgang til fri færdsel i terrænet, men begrænser retten til:
-
veje
-
stier
Begreberne “veje og stier” forstås i juridisk praksis som:
Etablerede, menneskeskabte færdselsarealer, ikke selvopståede trampespor.
Dette understøttes i Miljøstyrelsens administrative vejledninger, hvor det præciseres, at:
-
Offentligheden ikke har ret til at færdes uden for etablerede færdselsarealer
-
Trampestier og vildtspor er ikke omfattet af adgangsretten
Retlig konsekvens
Det betyder juridisk:
✅ Offentligheden må kun benytte:
-
Anlagte grusveje
-
Anlagte grusstier
❌ Offentligheden har ingen ret til at benytte:
-
Trampestier
-
Dyreveksler
-
Maskinspor
-
Uofficielle stier skabt af færdsel
Skovejeren har derfor fuld hjemmel til at forbyde al færdsel uden for de anlagte stier og veje.
10.2 Ridning – hvorfor er det ikke tilladt, heller ikke når man trækker hesten?
Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven § 23 nævner udelukkende:
-
færdsel til fods
-
færdsel på cykel
Ridning er bevidst udeladt af bestemmelsen.
Det betyder juridisk:
Ridning er ikke en del af den almindelige adgangsret i private skove.
Al ridning i privat skov kræver derfor:
-
Udtrykkelig ejerens samtykke
Uden samtykke er ridning:
En ulovlig krænkelse af ejendomsretten
Dette gælder også hvis man trækker hesten, fordi:
-
Der fortsat er tale om anvendelse af hest på færdselsarealet
-
Underlaget belastes mekanisk
-
Der efterlades ekskrementer
-
Der opstår sikkerhedsmæssig risiko for andre brugere
Hestelort og forurening af stier – særskilt lovhjemmel
Efter Miljøbeskyttelsesloven § 19 og § 28 (forureningsbestemmelser):
-
Det er forbudt at tilføre affald eller forurenende stoffer til jord og færdselsarealer
-
Ekskrementer fra dyr anses som biologisk forurening
Derudover følger det af almindelige kommunale politivedtægter, at:
-
Man ikke må efterlade forurenende affald på færdselsarealer, herunder hestelort
Derfor har skovejeren fuld juridisk ret til:
-
At forbyde ridning
-
At forbyde føring af hest på stier
-
At kræve, at der ikke efterlades ekskrementer på færdselsarealer
10.3 Videoovervågning – hvorfor er det lovligt?
Relevant lovgivning
Video- og lydoptagelse reguleres af:
-
Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
-
Databeskyttelsesloven
-
Tv-overvågningsloven
Retsgrundlag
GDPR artikel 6, stk. 1, litra f:
Behandling er lovlig, hvis den er nødvendig for at forfølge en legitim interesse, som vejer tungere end hensynet til den registrerede.
Den legitime interesse her er:
-
Forebyggelse af kriminalitet
-
Beskyttelse af ejendom
-
Dokumentation af ulovlig færdsel
-
Sikkerhed for personer og drift
Forudsætninger for lovlighed
Overvågning er lovlig når:
-
Den sker til sikkerhedsformål
-
Der er tydelig skiltning
-
Overvågningen er proportionel
-
Optagelser ikke opbevares længere end nødvendigt
-
Der er databeskyttelsesretlig transparens via QR-oplysninger
Disse betingelser er opfyldt i denne skov.
10.4 Sankning – hvorfor er det lovligt at forbyde i privat skov?
Vigtig juridisk misforståelse
Mange tror fejlagtigt, at:
“Man må sanke alt, hvad man kan nå fra stier og veje.”
Dette gælder kun i begrænset omfang i offentlige skove – ikke i private skove.
Naturbeskyttelsesloven § 23 giver kun adgangsret, ikke brugsret.
Der eksisterer ingen bestemmelse i loven, som giver offentligheden ret til at:
-
Plukke bær
-
Plukke svampe
-
Fjerne grene
-
Fjerne mos
-
Fjerne planter
I privat skov gælder derfor:
Alt biologisk materiale tilhører ejeren.
Uden ejerens samtykke udgør sankning en krænkelse af ejendomsretten. Ejendomsretten er grundlovsbeskyttet.
Grundlovens § 73, stk. 1:
“Ejendomsretten er ukrænkelig.”
At tage noget i privat skov uden tilladelse er derfor:
-
En krænkelse af ejendomsretten
-
Selv om værdien er lille
-
Selv om det “bare er naturmateriale”
Offentligheden har ingen brugsret til private skovarealer – kun en begrænset færdselsret.
Straffeloven § 276 (tyveri):
“For tyveri straffes den, som uberettiget borttager en andens rørlige ejendom med forsæt til vinding.”
Biologisk materiale (bær, svampe, grene mv.) er juridisk:
-
“Rørlig ejendom”
-
Ejet af grundejeren
Hvis man uberettiget tager det med sig, opfylder handlingen i sin grundform:
-
Betingelserne for uberettiget tilegnelse
-
Og i mange tilfælde tyveri, uanset værdien
Der findes retspraksis for, at også små naturgenstande kan være omfattet.
Værdien er uden betydning for selve retsbruddet.
Skovejeren har derfor fuld juridisk hjemmel til:
-
At forbyde al sankning
-
At håndhæve sankningsforbud via skiltning
Hvorfor gælder sankning så i offentlige skove?
Det er her, mange bliver forvirrede.
I stats- og kommunale skove har ejeren (det offentlige) valgt at give tilladelse til begrænset sankning gennem administrative regler.
Det er en frivillig ejers tilladelse – ikke en borgerret.
Den gælder:
-
Kun i offentlige skove
-
Ikke i private skove
-
Og kun inden for meget snævre rammer
Når en privat ejer ikke giver tilladelse, gælder den almindelige ejendomsret fuldt ud.