Ukrudtsdamper

Ukrudtsdamper genkender og behandler ukrudt på belægning

Kombinationen af kameragenkendelse og opvarmet vand gør ukrudtdamperen i stand til effektivt at genkende og behandle ukrudt på belægning. 

Sinno har i samarbejde med Agrointelli og ParkTrac udviklet ukrudtsbekæmperen, IWE. 

 

Ukrudtsdamperen genkender ukrudt på belægning, og ved hjælp af varmt vand (97-99°C) behandles kun ukrudt, præcis hvor det står.

 

Maskinens system ParkTrac IWE 700 arbejder med kameragenkendelse og helt almindeligt varmt vand, der er doseret og tilpasset til det ukrudt, ukrudtsdamperen detekterer. På den måde spares der på vandet, og dermed også på energien. Der benyttes rent vand uden kemikalier, og derfor er der minimal miljøbelastning i behandlingen af ukrudt. 

 

Præcision og minimal miljøbelastning er altså nøgleordene. Kameragenkendelsen spotter ukrudtet og blancherer det med det opvarmede vand, der skyder hver enkelt ukrudtsplante ned med en præcis stråle og en præcis beregnet dosis vand. 

 

Projektet var en stor succes, og samarbejdet med ParkTrac udviklede sig til, at Sinno købte en del af selskabet. Herefter indtrådte Thomas Schmidt som bestyrelsesformand. I dag er maskinen ejet af Timan A/S, og styringen er fortsat Sinno.

 

Læs mere om Park Trac IWE på Landbrugsavisen.dk.